Lyngså kirke er bygget i 1902 – indviet til Skt. Paul (Paulus), – og restaureret og fornyet i 2002. Kirken fremstår som et meget smukt og harmonisk eksempel på kirkebyggeri for 100 år siden.

Kirkerummet er lyst og venligt, træværket er malet i lette farver med et stænk af havets og himlens blå.

Af inventar skal særligt nævnes kirkens flotte altermosaik udført i italiensk blokglas af Poul Winther i 2002. Lyset brydes forskelligt alt efter, hvor solen står på himlen.

Indvielsen

Søndag den 9. november 1902 var målet for års ihærdigt arbejde nået. Kirkebygningen stod færdig og kongen havde givet tilladelse til indvielse.
Der var højtid og glæde over dagen. Kirken var smukt pyntet med flag og efterårets sidste blomster.
Flagene vajede overalt i byen, og fra kirkegårdslågen til kirkens indgang var der rejst en flagallé.
Kirken var fyldt til sidste plads, da tonerne fra salmen “Kirken den er et gammelt hus” lød under hvælvingerne i det smukke kirkerum.

Biskop Fr. Nielsen indviede kirken med ordene: “Så indvier jeg da på mit embeds vegne dette hus til et Guds hus. Velsignet være dette hus, velsignet være denne prædikestol, at Guds evangelium altid må lyde således derfra, at menigheden må erfare, at det er Guds kraft til salighed, velsignet være døbefonten og alterbordet, og velsignelse over de unge, som her fornyer deres dåbspagt, og velsignelse over brud og brudgom, som her forenes”.
Biskoppen fremhævede i sin tale, at Lyngså kirke med navnet St. Pauls kirke, er opkaldt efter apostelen Paulus, og det gennemgående tema i talen var ordene fra Romerbrevet kap. 1: “Jeg skammer mig ikke ved Kristi evangelium”. Indvielseshøjtideligheden sluttede med salmen: “Guds ord, det er vort arvegods”.

Fornyelsen

I jubilæumsåret har Lyngså kirke gennemgået en større restaurering. Vægge og hvælv er blevet repareret og kalket. Det gamle sort/hvide flisegulv er udskiftet med teglfliser.
Menighedsrådet har gennem de sidste år afsat penge på budgettet med henblik på anskaffelse af et nyt orgel. Dette ønske er nu blevet opfyldt, og et nyt pulpitur med et smukt gitterværk bærer det nye orgel.
Tårnrummet over våbenhuset er sat i stand og har fået samme balustrade som pulpituret, så rummet på den måde er blevet en integreret del af kirkerummet.
Træværket i kirken er blevet malet i lyse lette farver med et stænk af havets og himlens blå.
I koret er alterskranke og alterbord fornyet, og som alterudsmykning er indsat en glasmosaik i blokglas, udført af kunstneren Poul Winther, Skagen.

 

Kirkealteret

Fra gammelt til nyt

Tidligere var der i kirken to glasmosaikker (de er bevaret inde i murværket) med temaet: “Jesu Kristi blod renser for al synd”. Da menighedsrådet besluttede sig for ny alterudsmykning, blev det hurtigt klart, at kirkens gamle tema skulle bevares. Temaet i den nye alterudsmykning er ikke nyt. Stadig kan overskriften være: “Jesu Kristi blod renser for al synd”.

Hvad forestiller det?

Til moderne kirkekunst stilles dette spørgsmål ofte. For man kan jo ikke umiddelbart se, hvad det forestiller. Spørger man kunstneren, som i dette tilfælde er Poul Winther, Skagen, får man intet svar. For der gives ikke ét svar, men mange.

Glasmosaikken er udført i blokglas af forskellig tykkelse. Lyset brydes forskelligt alt efter, hvor solen står på himlen, således at glasmosaikken ændrer sig med lyset. På samme måde ændrer et menneskes sind sig. Et menneske kender til lyse dage og mørke dage. Vi ser forskelligt alt efter, hvordan sindet er stemt.

Så hvad forestiller det? Det afhænger af øjnene der ser, og det afhænger af himlens lys.

Prøv engang at sætte dig i kirken og se på denne glasmosaik. Lad fantasien, lyset og sindet spille med. Lad den holde en personlig, aktuel prædiken for dig.

 

Alterkrucifiks

Guds hjerteblod

På alteret står et krucifiks, lavet af kunstneren Erik Heide. Krucifikset er en gave fra håndværkerne og arkitekten ved kirken renovering.

Når solen står i øst kastes solens gyldne farver gennem glasmosaikken. Det er, som om Guds hjerteblod rammer krucifikset.

Det er Guds hjerte, der banker. Det er Guds hjerteblod, der flyder. Så menneskeliv løftes ind i Guds verden.

 

Prædikestolen

Prædikestolen er et stykke gedigent håndværk. Den blev i 1902 leveret af daværende snedkermester J.C. Christensen, Sæby, og har gennem 100 år været det sted, hvorfra evangeliet er blevet forkyndt for menigheden i Lyngså kirke.

Døbefont

Dåbskande og fad er fremstillet af messing. På fadets kant er indgraveret: “St. Pauls Kirke Lyngsaa, Albæk sogn”. Dåbskanden bærer samme inskription og er desuden smykket med et kors med smukke ornamenter.

Til denne døbefont har forældre i generationer båret deres børn med glæde over den velsignelse, dåben rummer, sådan som det udtrykkes i den dåbssalme, der synges i Lyngså kirke:

Kirkeskib

Skibet er en model af skoleskibet “København”. Det var menighedens gave til kirkens 50-års jubilæum. Det blev ophængt til jubilæumsgudstjenesten den 9. november 1952.

Siden det 17. århundrede er adskillige skibsmodeller tilført de danske kirker som taknemmelighedsgaver. Skibe som sådan kan bl.a. lede tanken hen på beretningen fra bibelen, hvor Jesus stiller stormen på Genesaret sø.

Lysekroner

Lysekronerne er skænket af lærer Lund og hans søster Marie Lund. De var tændt første gang ved jubilæumsgudstjenesten den 9. november 1927. Lærer Lund var kirkesanger ved Lyngså kirke fra den blev indviet i 1902 til 1924.

Orgel

Det nye orgel er bygget af orgelfirmaet Bruno Christensen & sønner, Terkesbøl.

Orgelklavetur

Orglet har 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. I alt er der 746 piber.

Et orgel er altid specialbygget til en kirke. Alle dele er fremstillet på orgelbyggerens værksted i samarbejde mellem orgelbygger og arkitekt. Senere er orglet færdigmonteret i kirken og i klangfylde tilpasset rummets akustik.

Orglets toner skal fremover fylde kirken, når menigheden samles her. Musikken skal stemme sindet til lovsang og glæde, – og samtidig være en trøst, når sorgen er størst.

Messehagel

Messehagel og messeskjorte er en liturgisk dragt, der bruges i visse gudstjenesteled. Messehagelens farve følger om muligt kirkeårets liturgiske farver. Disse er stort set holdt uændret siden middelalderen.

Hvid   – jul, nytår og påske samt festdage

rød     – 2. juledag og pinse

violet – advent, fastetid og bededag

grøn   – helligtrekonger og trinitatistiden