Albæk kirke er en middelalderkirke. Den er bygget i munkesten, hvidkalket og er i øvrigt indviet til Sct. Peder.

I 1600 tallet er til den oprindelige kirke tilføjet bygning med tårn mod vest, sideskib mod nord og våbenhus mod syd.

 

Altertavlen

Albæk kirkes altertavle er en såkaldt fløjaltertavle, hvilket betyder, at den kan åbnes på fløjene. Ved gamle altertavler kan man ofte se, at de kan åbnes i flere lag, så man i den samme altertavler får forskellige motiver til forskellige tidspunkter af kirkeåret.

Altertavlen i Albæk kirke kan kun være enten åben eller lukket.

I fastetiden er altertavlen lukket.

Man ser et træ, der er på vej til at springe ud. Det er livets træ. Det har rødder ned i Guds ord. Det har knopper. Det er parat til at springe ud.

Sådan ser altertavlen ud i fastetiden. Livet venter og ser frem imod påskemorgen.

Påskemorgen åbnes altertavlen.

Livets træ springer ud. Livet springer ud. Og nu ser vi fra påskemorgen livet på baggrund af Kristi opstandelse. Han lever og han giver liv.

Livets træ vokser, – det er grønt og bærer frugt. Når altertavlen er åben, kan man se, hvad liv er!

Liv er, når livets træ har rod i Guds ord og gemmer sig bagved det Guds lam, som bar al verdens synd og sonede skylden ved at blive ofret langfredag.

Nu, på baggrund af påskemorgen, springer livet ud!

 

Døbefonten

Albæk kirkes døbefont er lige så gammel som kirken, – altså ca. 800 år. Den har dog ikke altid stået, hvor den nu står. Oprindelig var en døbefond placeret nede i kirken, mellem de to indgangsdøre i nord og syd. For dåben er indgangen til det kristne liv, og dermed også til kirken. Stadig er dåbsattesten ens medlems-bevis til folkekirken, og man kan ikke være medlem af kirken uden at være døbt.

Dåbsfadet

I dåbsfadet kan man se dåbens betydning. Her er skildret Adam og Eva i para-diset, hvor slangen lokker dem, og de synder imod Gud, hvilket kom til at betyde adskillelse fra Gud. Når der nu hældes vand i dåbsfadet, så drukner syndefaldet. Og det er netop dåbens betydning. Synden er druknet og nu er vi døbt til at tilhøre den korsfæstede, og sammen med ham er der ikke mere nogen adskillelse fra Gud og hans kærlighed.

 

Prædikestolen

Albæk kirkes prædikestol er en gave. Der står som indskrift:

“Otto Banner og Ingeborg Skeel lod mig bygge i 1579”

Prædikestolen var ikke den eneste gave fra Ingeborg Skeel til Albæk kirke. I 1595 skænkede hun også den kirkeklokke, der stadig ringer til gudstjeneste i Albæk kirke. Prædikestolen rummer forskellige felter, der hver fortæller et stykke bibelhistorie.

Feltet med korsfæstelsen.

Jesus blev korsfæstet på Golgata, som betyder hovedskalsstedet, – derfor er det, som om han står på et kranium.

Øverst på korset står bogstaverne:

“INRI

Hvilket betyder

I = IESUS

N = NAZARENUS (NAZARÆREREN)

R = REX (KONGE)

I = IUDAEORUM (JØDERNES)”

 

Feltet med opstandelsen

Man ser den opstandne Jesus, der står på sin ligkiste, hvor låget er brækket af.

I middelalderens Danmark forestillede man sig selvfølgelig Jesu opstandelse efter dansk begravelsesskik, så derfor er Jesu opstandelse ikke afbildet med en klippegrav med en sten rullet for, sådan som vi kender det efter bibelens beretning.

Nej, vi er her vidne til en “dansk” opstandelse med en ligkiste, hvor låget er delvist åbnet, og den opstandne står ovenpå, mens han triumferende træder på kistens låg, og derved får døden ned med nakken!

Man kan kun tænke på den ældgamle salme (Nr. 194 i salmebogen), hvor der står:

“Det er hvert dødeligt menneskes fryd,
det er på jorden en himmelsk lyd:
Kristus opstod fra de døde!
Han i sin død trådte døden på nakke,
hvem der med nåden vil tage til takke,rejser han op fra de døde.”

Albæk kirkes krucifiks

Øverst på korset står bogstaverne:

“INRI

Hvilket betyder

I = IESUS

N = NAZARENUS (NAZARÆREREN)

R = REX (KONGE)

I = IUDAEORUM (JØDERNES)”

Albæk kirkes krucifiks er egentlig et korbuekrucifiks.

Det betyder, at det oprindeligt hang midt over korbuen. Krogen hænger der stadig.

Det fyldte dog alt for meget, – man kunne næsten ikke komme forbi det, – og derfor blev det flyttet til væggen over døbefonden.

Men den oprindelige tanke med et korbuekrucifiks er ganske klar:

Korset er ikke til at komme udenom i den kristne tro.

Når menigheden sad på bænkene var det mest dominerende i kirken: Korset.

“Skriv dig, Jesus, på mit hjerte,

du min konge og min Gud!

at ej lyst ej heller smerte

dig formår at slette ud!

Denne indskrift på mig sæt:

Jesus udaf Nazaret,

den korsfæsted’, er min ære

og min salighed skal være”

(Kingo 1689 – salmebogen nr. 178)